Referat af ekstraordinær generalforsamling den 13.

Referat af ekstraordinær generalforsamling den 13. september 2021

År 2021, den 13. september kl. 18.00 afholdtes i Taastrup Medborgerhus ekstraordinær generalforsamling i Ejerforeningen Rønnevangsparken.

Tilstede var repræsentanter for 79 ejerlejligheder og advokat Steen Ternstrøm.
Formand Jacob Nielsen bød velkommen. Dagsorden var følgende:

Ad 1. Valg af dirigent:

På formandens forslag blev advokat Steen Ternstrøm valgt som dirigent og referent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

Ad 2. Bestyrelsen stiller forslag om at generalforsamlingen tager stilling til om der skal etableres fibernet på ejerforeningens område.
Indledningsvis forklarede repræsentanterne fra Onefiber om deres produkt og tilbud til foreningen. De væsentligste forhold, som blev fremhævet var:
Foreningens betaling er kr. 250.000 trods en meget større investering fra Onefibers side. Der vil ikke være nogen udgift for foreningen i aftaleperiode ud over de anførte kr. 250.000 og noget strømforbrug.
Foreningen binder sig i en periode på 10 år, således at man ikke i denne periode må indgå aftaler med konkurrenter til Onefiber.
Foreningens nuværende aftale og engagement med Yousee (coax/kobber-forbindelse fortsætter uændret)., således at beboerne kan beholde deres nuværende tv og internet hos Yousee, hvis man ønsker det.
Ingen ejer er forpligtet til at købe fiberforbindelse, således at der ikke vil være nogen udgifter for den enkelte ejer, hvis man ikke ønsker fiberforbindelse i sin lejlighed.
Den fysiske installation bliver ført ind i hver lejlighed på nordsiden på 1. salen (det store værelse), hvor en lille ny boks skal tilsluttes strøm.
Der var herefter en længere debat med mange interessante synspunkter for og imod forslaget. Herunder blev følgende forhold nævnt og debatteret:
Trådløst netværk vs. kablet netværk blev drøftet og flere beboere gav udtryk for, at det ville være rart om man kunne få kablet ført ned i stuen. Det blev slået fast, at kablet uanset hvad vil blive ført ind på nordside på 1. salen i den enkelte lejlighed, da andre løsninger er for komplicerede. Det blev oplyst, at det ikke er en del af det oprindelige tilbud at føre kablet videre fra 1. sals værelset. Der vil fra Onefibers og bestyrelsens side blive set nærmere på om man kan kommer med et tilbud på at få ført kabler videre rundt i den enkelte lejlighed, men det er i givet fald noget, som den enkelte ejer selv skal beslutte og selv skal betale for. Ejeren kan derfor også vælge at benytte egen elektriker. 
Det blev på baggrund af bekymring fra en ejer - i tilfælde af manglende udbyder på fibernettet - fra Onefibers side tilkendegivet, at man gerne vil indestå for, at der skal være mindst 2 udbydere og dermed konkurrence på fiberforbindelse.
Kvaliteten af produktet hos de enkelte udbydere blev drøftet.
Bindingsperioden og de begrænsninger / risici dette kan medføre blev drøftet.
Placeringen af den lille boks i det store værelse blev drøftet.
Forslaget blev herefter sat til skriftlig afstemning. Der var 46 stemmer for og 33 stemmer imod. Forslaget er endelig vedtaget og bestyrelsen er herefter berettiget til at indgå aftale med Onefiber.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.01 | 19:10

Hej Kenneth

Tak for svar og god aften.

...
16.01 | 18:11

Arnold - Det er også grunden til, at jeg har spurgt ejerforeningen om lov til, at etablere et ventilationsanlæg som afhjælper dette.
Har indhentet tilbud m.m.

...
15.01 | 22:48

Jeg kigger på nogle rækkehuse som er til salg. Har dog lagt mærke til at risikoen for, for høj radon er kategoriseret som “meget høj” nogle flere som har målt?

...
31.12 | 09:44

Hvor ville det være dejligt, hvis bestyrelsen ville melde klart ud, om vi må benytte affaldsøerne nu, selvom de ikke er helt færdige 🤔

...
Du kan lide denne side